Menu
Quest2Move
Quest2Move

Vi lever i en offer-kultur

Posted on 26. april 201710. oktober 2017 by Thomas

Er du et offer i offer-kulturen? Succes synes at være forbundet med det at handle. Succesfulde mennesker bevæger sig i den retning som de ønsker.Helt tilbage til vores tidlige socialisering, har vores kultur, der er baseret på berretigelse og offermentalitet, lært os at kaste ansvaret for vores liv væk og bebrejde andre mennesker eller omstændigheder for vores manglende succes.

Men personlig handlekraft og succes kommer netop af at tage et ansvar.
At skifte fra et udgangspunkt der hedder “jeg er et offer” eller “det nytter alligevel ikke noget” til “jeg er ansvarlig” vil gøre mere for at ændre din oplevelse af livet end noget andet.

Succes kommer igennem positive vaner

Succes synes at være forbundet med det at handle. Succesfulde mennesker bevæger sig i den retning som de ønsker. De fejler, men de giver ikke op.
Vi er hvad vi gør mest. Det at mestre noget er ikke en medfødt gave, men en egenskab der opnås igennem vaner.

Alligevel synes der at være en bred opfattelse omkring, at rige og succesfulde mennesker på én eller anden måde er kommet let til det de har opnået. At de enten er ekstra begavede og talentfulde. Eller at de har været heldige eller har arvet sig til deres velstand.

Jeg opfatter ikke mig selv som nogen specielt stor succes. Jeg er vidst meget gennemsnitlig og, vil nogen måske sige, middelmådig. Men den dag jeg indså, at den største del af det, der definerer mig som menneske i dag, det jeg har opnået materielt, den viden jeg besidder og de ting jeg kan, er bygget på de valg jeg har truffet igennem mit liv. Den dag opdagede jeg også, at det hovedsageligt er op til mig selv, at være arkitekten for min fremtid.

Din nuværende situation er et resultat af dine valg

Dit liv er et resultat af dine valg.
Ikke dermed sagt, at du skal bebrejde dig selv for alle de negative oplevelser som du har gennemgået.

Men uanset hvad du måtte have oplevet, har du truffet nogle valg. Eller undladt at træffe nogle valg, der kunne have gjort det lettere for dig i dag.

Hvis du ikke kan lide tingene som de er, så start med at foretage bedre valg.
Lige meget hvor langt du har rejst i den forkerte retning har du altid valget om at vende om.

Den hårde vej er den mest givende

Hvad vil du helst have, en million kroner uden forpligtelser, eller den viden, de dyder og det gåpåmod, der skal til få at tjene den selv?

Spørgsmålet kan direkte overføres til den berømte kinesiske talemåde; “Hvis du møder en mand, der er sulten, skal du ikke give ham en fisk. Du skal give ham en fiskestang og lære ham at fiske”.

Eller sagt på godt dansk. Lad være at ønske tingen, ønsk dig hellere den nødvendige viden der skal til for at skaffe den.

Det kan virke fristende at tage de nemme løsninger når der er noget du ønsker. Og det er desværre det som rigtig mange gør.
De fleste foretrækker belønningen lige nu og her når de oplever et behov og ønsker ikke at arbejde for det.
Men det er igennem hårdt arbejde og det at vi til tider fejler, der gør at vi bliver stærkere. Og det der gør, at vi kommer i besiddelse af mere styrke og flere kompetencer, der igen gør mange ting nemmere i fremtiden.

  • begrænsende overbevisninger
  • coaching
  • fokus
  • livsledelse
  • lykke
  • selvbilleder
  • vaner
  • værdier
  • Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Seneste indlæg

    • Hvad det vil sige at være den bedste version af sig selv 11. oktober 2018
    • Du skriver selv din historie – sørg for at den bliver opløftende og positiv 9. oktober 2018
    • 7 tips til opbygning af et stærkt selvværd 20. september 2018
    • Forskellige symptomer på stress 12. september 2018
    • Hvorfor får nogen stress? 12. september 2018

    Kategorier

    • Citater
    • Coaching
    • Kommunikation
    • Krop og sundhed
    • Lykke
    • Motivation
    • Personlig udvikling
    • Psykiatri
    • Psykologi
    • Selvtillid og selvværd
    • Stress
    • Succes

    Seneste indlæg

    • Hvad det vil sige at være den bedste version af sig selv
    • Du skriver selv din historie – sørg for at den bliver opløftende og positiv
    • 7 tips til opbygning af et stærkt selvværd
    • Forskellige symptomer på stress
    • Hvorfor får nogen stress?

    Emneord

    antidepressiva begrænsende overbevisninger citater coaching Depression fitness fokus indsigt karriere komfortzone kommunikation kærlighed life hacks livsledelse lykke masse-psykose mindset motion motivation målopnåelse målsætning parforhold personlighed personlig udvikling politik psykofarmaka refleksion religion rygestop samfund selvbilleder selvindsigt selvledelse selvtillid selvværd sindslidelser spørgsmål stress succes sundhed sund kost sygdomme tony robbins vaner værdier
    Thomas Nexø
    Thomas Nexø på Microsoft Learn
    ©2021 Quest2Move | Powered by WordPress & Superb Themes