Menu
Quest2Move
Quest2Move

7 tips til opbygning af et stærkt selvværd

Posted on 20. september 201830. april 2019 by Thomas

Selvværdstip #1: Tal pænt til dig selv

Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan din indre dialog foregår.
Går du rundt og slår dig selv oven i hovedet hele tiden og er meget kritisk overfor dig selv, hvis du laver en fejl?

Det har større konsekvenser end du lige går og er klar over.

Så husk, tal pænt til dig selv. Også når du fejler.

Selvværdstip #2: Giv dig selv kredit

Giv dig selv noget ros og anerkendelse når det er på sin plads. Det er dejligt når andre mennesker er med til at bygge os op. Men vi kan også selv gøre det.

Og der behøver ikke at være tale om, at du løber en maraton eller sejler jorden rundt i en gummibåd.
Du har ret til at rose dig selv for alle de gode ting som du gør i din hverdag.

Giv dig selv kredit – det er vigtigt!

Selvværdstip #3: Bliv bedre til at tilgive dig selv

Tilgiv dig selv for dine fejltagelser.

Kom videre. Det er menneskeligt at fejle. Og i stedet for at definere dig selv ud fra alle dine fejltagelser, så tilgiv dig selv og erkend, at du kun er et menneske.

Og at det er helt naturligt at du ikke altid har gjort det rigtige og ikke altid har været perfekt.

Og heller ikke behøver at være det.

Selvværdstip #4: Drop perfektionismen

Lad være med at forsøge at være perfekt. Ingen kan være perfekt.

I stedet for at jagte din egen hale og hele tiden forvente, at lykken venter omkring det næste gadehjørne (når du bliver en lille smule mere “perfekt”), så forsøg at omfavne dig selv som du er lige nu.

Du er allerede nok som den du er. Og behøver ikke at fremstå perfekt.

Selvværdstip #5: Forsøg at leve så sundt som muligt

Forsøg at leve så sundt som muligt.
Der er en klar sammenhæng mellem det at spise sundt, få ordentlig søvn og ikke mindst, få rørt sig og have en masse fysisk aktivitet i sit liv. Og til det at have en positiv selvopfattelse.

Og så giver sund kost og motion også energi, der er én af hjørnestene i det at have et godt selvværd.

Selvværdstip #6: Accepter modgang

Accepter modgang som en naturlig del af dit liv.
Livet kan ikke altid være ren idyl og der vil være dage, hvor det bare ikke kører.
Jo mere du omfavner livet som en blanding af godt, og mindre godt, des mere vil du være i stand til at ryste de dårlige oplevelser af dig og komme videre.

Og jo bedre du bliver til at omfavne de dårlige dage, jo flere gode dage vil du få, netop fordi at du ikke lader dig gå så meget på af modgangen, fordi du erkender at den er en naturlig del af dit liv.

Selvværdstip #7: Lev i nuet

Lev i nuet og få mest muligt ud af dit liv.
Ja ja, det er lettere sagt end gjort, jeg ved det.
Men du har kun ét liv. Og det er lige nu!

Det kan være forførende at hænge fast i fortidens successer, eller besnærende at holde sig selv fast i en offer-rolle baseret på tidligere fiaskoer.

Men hvis du bruger for meget af din tid på at dvæle ved enten fortiden eller fremtiden, så glemmer du at få mest muligt ud af nutiden – og altså dit liv som det udspiller sig lige nu.

  • begrænsende overbevisninger
  • fokus
  • indsigt
  • selvbilleder
  • selvværd
  • vaner
  • Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Seneste indlæg

    • Hvad det vil sige at være den bedste version af sig selv 11. oktober 2018
    • Du skriver selv din historie – sørg for at den bliver opløftende og positiv 9. oktober 2018
    • 7 tips til opbygning af et stærkt selvværd 20. september 2018
    • Forskellige symptomer på stress 12. september 2018
    • Hvorfor får nogen stress? 12. september 2018

    Kategorier

    • Citater
    • Coaching
    • Kommunikation
    • Krop og sundhed
    • Lykke
    • Motivation
    • Personlig udvikling
    • Psykiatri
    • Psykologi
    • Selvtillid og selvværd
    • Stress
    • Succes

    Seneste indlæg

    • Hvad det vil sige at være den bedste version af sig selv
    • Du skriver selv din historie – sørg for at den bliver opløftende og positiv
    • 7 tips til opbygning af et stærkt selvværd
    • Forskellige symptomer på stress
    • Hvorfor får nogen stress?

    Emneord

    antidepressiva begrænsende overbevisninger citater coaching Depression fitness fokus indsigt karriere komfortzone kommunikation kærlighed life hacks livsledelse lykke masse-psykose mindset motion motivation målopnåelse målsætning parforhold personlighed personlig udvikling politik psykofarmaka refleksion religion rygestop samfund selvbilleder selvindsigt selvledelse selvtillid selvværd sindslidelser spørgsmål stress succes sundhed sund kost sygdomme tony robbins vaner værdier
    Thomas Nexø
    Thomas Nexø på Microsoft Learn
    ©2021 Quest2Move | Powered by WordPress & Superb Themes